Venedig er unik, da den er bygget på træpæle, der er hamret ned i den bløde lagunejord. Da byen voksede i det 5. århundrede, brugte venetianerne egetræ og elletræ, som blev slået ned i den mudrede havbund. Fordi træet har ligget i et iltfattigt miljø, er det ikke rådnet, hvilket har gjort det til et stabilt fundament i over tusind år.
Men selv med denne geniale konstruktion har Venedig altid været udsat for sætninger og oversvømmelser. Det egentlige spørgsmål er ikke, om Venedig synker, men hvor hurtigt det sker, og hvorfor det sker.
Fakta: Ja, Venedig synker – men ikke som du tror
Forskning bekræfter, at Venedig faktisk synker, men ikke kun fordi byen synker ned i jorden. Flere faktorer bidrager til dette fænomen:
- Naturlig jordsætning – Sand- og lerjorden under Venedig synker naturligt sammen over tid på grund af byens vægt.
- Grundvandsudvinding – I det 20. århundrede blev store mængder grundvand pumpet op fra lagunen for at forsyne industrien på fastlandet. Dette sænkede byens højde markant. Selvom dette blev stoppet i 1970’erne, var skaderne allerede sket.
- Stigende havniveau – Klimaændringer får havene til at stige, hvilket gør Venedig mere sårbar over for oversvømmelser.
- Tektoniske bevægelser – Ifølge en NASA-undersøgelse synker Venedig stadig med 1–2 millimeter om året, men nogle områder synker hurtigere end andre.
Kort sagt synker Venedig langsomt, men den største trussel er det stigende havniveau, som byen ikke kan tilpasse sig hurtigt nok.
Acqua Alta – Den stigende trussel fra oversvømmelser
Sæsonmæssige oversvømmelser, kendt som "Acqua Alta", er et tilbagevendende problem i Venedig. I efteråret og vinteren kan tidevandet presse store vandmængder ind i lagunen, hvilket oversvømmer byens pladser og gader.
Hvorfor sker dette?
- Tidevandet fra Adriaterhavet presses ind i lagunen, især under storme og lavtryk.
- Venedigs kanaler kan ikke dræne vandet hurtigt nok, hvilket fører til oversvømmelser.
- Det stigende havniveau betyder, at disse oversvømmelser bliver hyppigere og værre.
I november 2019 oplevede Venedig sin værste oversvømmelse i 50 år, hvor vandstanden steg til 187 cm over normalen, hvilket forårsagede store skader på butikker, kirker og historiske bygninger.
MOSE-projektet – Kan det redde Venedig?
For at beskytte Venedig mod katastrofale oversvømmelser har den italienske regering investeret i MOSE-projektet (Modulo Sperimentale Elettromeccanico).
MOSE består af 78 bevægelige oversvømmelsesbarrierer, der er placeret ved lagunens indløb. Når tidevandet overstiger 110 cm, fyldes barriererne med luft og hæver sig over vandet for at blokere havet fra at strømme ind i lagunen.
- Byggeriet begyndte i 2003, men projektet har været præget af forsinkelser, korruptionsskandaler og eksploderende omkostninger.
- I oktober 2020 blev MOSE aktiveret for første gang, og det forhindrede en stor oversvømmelse.
- Kritik af MOSE: Selvom systemet fungerer, har eksperter advaret om, at det ikke er en permanent løsning, da barriererne vil skulle bruges oftere i takt med, at havniveauet fortsætter med at stige.
Kan Venedig reddes på lang sigt?
At redde Venedig er en enorm udfordring. MOSE beskytter byen midlertidigt, men andre løsninger bliver også overvejet:
- Hævning af visse dele af byen – Markuspladsen, som er særligt udsat, kunne hæves for at minimere oversvømmelser.
- Etablering af flere kanaler og dræningssystemer – For at håndtere de stigende vandmængder mere effektivt.
- Indsprøjtning af sediment under byen – Nogle forskere foreslår at pumpe sand og sediment under Venedig for at bremse sænkningen.
- Global klimapolitik – På lang sigt er den eneste reelle løsning at reducere den globale opvarmning og havstigningen.
Venedigs fremtid – Myte eller reel fare?
Så, synker Venedig? Svaret er ja – men ikke så dramatisk som nogle overskrifter antyder.
- Byen synker 1–2 mm om året, men den største trussel er det stigende havniveau.
- Oversvømmelser bliver mere almindelige, men MOSE har vist sig at være en effektiv midlertidig løsning.
- Uden yderligere foranstaltninger kan dele af Venedig blive ubeboelige inden for 100 år.
På trods af disse udfordringer er Venedig stadig en af verdens mest magiske destinationer. Turismen er både en velsignelse og en forbandelse – den holder byens økonomi i live, men forværrer også dens miljøproblemer.
Hvis Venedig skal bevares for fremtidige generationer, kræver det en kombination af ingeniørarbejde, miljøpolitik og internationalt samarbejde. Byen har overlevet i over tusind år – spørgsmålet er, kan den overleve de næste hundrede?
Så næste gang du går over Rialtobroen eller sejler gennem kanalerne i en gondol, så husk: du oplever en by, der kæmper mod tiden, vandet – og sin egen skæbne.
